Motorvej spærret efter uheld med campingvogn

Uheld med campingvogn skaber problemer på motorvej E45.

OPDATERING: Motorvejen er nu åben igen efter uheldet, der fandt sted mellem Ejer Bavnehøj og Horsens

En væltet campingvogn præger mandag eftermiddag myldretrafikken på motorvej E45 i sydgående retning mellem Ejer Bavnehøj og Horsens N.

- Motorvejen er helt spærret i sydgående retning lige nu. Det er en campingvogn, der er væltet, så den skal fjernes, inden vi kan genåbne, siger Aggi Thorarinsson, vagthavende ved Vejdirektoratet. 

Uheldet skete omkring klokken 14.09, og ifølge Vejdirektoratet skal trafikanterne på strækningen i skrivende stund forvente 40 minutters ekstra rejsetid.

Motorvejen genåbnes formentlig ved 16-tiden

Vejdirektoratet opfordrer alle, der har planer om at benytte motorvejen i sydgående retning, om at finde alternative ruter.

- Vi håber, at der er ryddet op omkring klokken 16.00, men det kan være, at der kan åbnes et spor op inden, siger Aggi Thorarinsson.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med uheldet på motorvejen, oplyser Sydøstjyllands Politi.