I de senere år er antallet af mårhunde eksploderet i Danmark.
Derfor har de danske jægere i samarbejde med Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen gjort en stor indsats for at bekæmpe dem.
Det har de blandt andet gjort ved at bruge ost til at lokke de uønskede pelsdyr i fælder, hvor de aflives.
Men nu vil Fødevarestyrelsen håndhæve et forbud mod ost i naturen for at undgå smittefare, skriver JydskeVestkysten.
Dét vækker undren hos Danmarks Jægerforbund, der mundtligt er blevet varslet om tiltaget.
Er det næste skridt så, at vi ikke må tage en ostemad med ud i naturen?
- Fødevarestyrelsen har i den grad tabt sutten. Det startede med, at vi ikke må bruge trafikdræbte dyr. Og nu også ost, der ikke må smides i naturen, siger formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen til avisen.
Det er en EU-forordning fra 2009, som ligger til grund for Fødevarestyrelsens varsling om håndhævelse af osteforbuddet.
Forordningen er indført for at nedsætte risikoen for overførsel af smitte med blandt andet mund- og klovsyge og kogalskab. Forbuddet gælder desuden brug af trafikdræbte dyr som lokkemad.
Men hvorfor forbuddet pludselig skal håndhæves ti år efter, EU-forordningen trådte i kraft, er der ingen melding om.
Venstres naturordfører: Reglerne er gået over gevind
Også fra politisk hold udtrykkes der undren overfor Fødevarestyrelsens pludselige forbud.
Venstres naturordfører, Anni Matthiesen, har gennem mange år været personligt engageret i kampen mod mårhunden, og hun har selv stillet fælder ud med ost som lokkemad.
FAKTA OM MÅRHUNDEN
- Mårhunden stammer fra Østasien. Den blev udsat for mellem 70 og 90 år siden i Sovjetunionen og har herfra spredt sig til Tyskland.
- Bestanden i Danmark er formentlig efterkommere af tamme dyr, der er undsluppet fra fangenskab, samt dyr, der er indvandret fra Tyskland.
- Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle.
- Fra 1995 til 2003 blev 25 mårhunde registreret. Siden er antallet steget kraftigt.
- Mårhunden kan bevæge sig op mod 200 kilometer på land.
Hun mener, at reglerne er gået over gevind.
- Er det næste skridt så, at vi ikke må tage en ostemad med ud i naturen? Vi kan tabe osten, siger Anni Matthiesen i et interview med JydskeVestkysten.
Naturordføreren vil nu gå til den nye miljøminister Lea Wermelin (S) for at få en nærmere forklaring og udredning. Hun håber, at der kan findes en lempeligere løsning på EU-forordningen inden for landets grænser. Også med hensyn til brugen af trafikdræbte dyr som lokkemad.
Brug af ost kræver særlig tilladelse
Ifølge Fødevarestyrelsens egen hjemmeside er det i nogle tilfælde stadig tilladt at bruge ost som lokkemad til indfangning og aflivning af mårhunde. Men det kræver en særlig tilladelse.
Hvis man ønsker at anvende såkaldte "animalske biprodukter" såsom ost på fodringspladser, skal man indsende et ansøgningsskema til Fødevarestyrelsen.
En tilladelse vil "afhænge af de konkrete forhold, hvor det blandt andet skal sikres, at andre større dyr end mårhunde ikke har adgang til lokkemidlerne, f.eks. vildsvin", står der på hjemmesiden.
Fødevarestyrelsen kan dog ikke på forhånd udstikke retningslinjer for, hvornår der kan gives tilladelse til at lægge ost ud i naturen, da der tages stilling i hvert enkelt tilfælde. Det efterspørger Jægerforbundet ellers.
Generelt anbefales det dog, at man kun bruger frugt og grønt eller hunde- og kattefoder som lokkemiddel. Sidstnævnte, fordi det er varmebehandlet og dermed ikke udgør så stor en risiko for smittefare.
Det er ikke lykkedes hverken JydskeVestkysten eller TV 2 at få en udtalelse fra Fødevarestyrelsen søndag.
