TV der bevæger dig

Pas på: Stork på (af)veje

02:58

Foto: Ole Møller, TV SYD

1 af 2

Det er ikke helt ufarligt, når storkeparret Tommy og Annika har travlt med at fodre de tre unger i reden i Smedager. De er nemlig begyndt at bruge veje og grøfter som fødesøgningsområde.

Flere bilister har fået sig noget af en overraskelse, når de har passeret gennem Smedager. Langt de fleste ved godt, at landsbyen huser Jyllands eneste ynglende storkepar. Men at storkene går på vejen, er en overraskelse for de fleste. Situationen er så alvorlig, at storkene.dk har bedt Aabenraa Kommune om hjælp.

- Da vi blev opmærksomme på problemet, kontaktede vi søndag Aabenraa Kommune. Og borgmester Thomas Andresen (V), var meget hurtigt ude med hjælp. Allerede mandag blev der opsat to advarselsskilte i hver sin ende af landsbyen. Derfor kan besøgende i landsbyen nu se Danmarks to eneste advarselsskilte om storke, fortæller formand Jess Frederiksen på foreningens hjemmeside.

På forsiden af www.tvsyd.dk kan du hele tiden følge med i livet i reden via webcam.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden