TV der bevæger dig

Passager med kurs mod Tyrkiet: Jeg er tryg ved situationen

01:05

Foto: Louise Mathilde Johnsen, TV SYD

1 af 2

Anette Hinge fra Kolding fandt lørdag ud af, at hendes fly til Tyrkiet er aflyst, men nu ser det ud til, at hun kan komme sted alligevel, og det glæder hende.

Anette Hinge vågnede lørdag morgen til nyheden om et militært kupforsøg i Tyrkiet, og det betød, at hendes fly til Adana i det sydøstlige Tyrkiet blev aflyst.

- Jeg tænkte, at det var ærgerligt, siger Anette Hinge.

Lørdag mødte hun dog alligevel op i Billund Lufthavn, hvor hun fik planlagt en ny rejse.

- Jeg skulle have været med et fly til Istanbul og derefter videre til Adana i eftermiddag. Det er aflyst, men jeg har fået mulighed for at tage til Hamborg i morgen og komme med på samme rute, hvis de ikke også aflyser den, siger hun.

Og nu krydser hun så fingre for, at den rute ikke også bliver aflyst, da hun skal ned til sin søster og holde et par ugers ferie i den tyrkiske varme.

- Jeg er rigtig glad nu, hvis det kan lykkedes mig at komme derned. Nu må vi se. Vi tager en time af gangen.

Det bekymrer dig slet ikke, at der har været et militærkup undervejs?

- Jo, det gør det, men vi har været dernede mange gange. Jeg tænker, at hvis Tukish Airlines er trygge ved at sende os derned, så er jeg egentlig også. Jeg har tillid til dem, siger Anette Hinge.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden