TV der bevæger dig

Peter Ankersen er glad for at stoppe nederlagsstime

Peter Ankersen håber, at det nu vender for Esbjerg i Superligaen. (Arkivfoto).

1-1-resultatet hjemme mod FC København er mere end brugbart, mener landsholdsspilleren fra Esbjerg.

Søndagens superligaduel mellem Esbjerg og FC København endte 1-1, og selvom Esbjergs værter var foran 1-0 ved pausen, så er holdets højre back Peter Ankersen tilfreds med det ene point.

- Vi havde en halvleg hver. Vi havde første halvleg, og FCK havde anden.

- De trykkede os tilbage i anden halvleg, men jeg synes, at det er stærkt, at vi holdt ud efter at have tabt fire superligakampe i streg. Det var en godkendt præstation i dag, siger Ankersen til Canal 9.

Det ene point sikrede Esbjerg en placering over nedrykningsstregen inden den kommende landsholdspause, og det er vigtigt, mener Peter Ankersen.

- Mentalt er det vigtigt at ligge over stregen inden en landskampspause. Vi har været nede i en bølgedal, men jeg synes, at der er fremgang at spore, siger landsholdsspilleren.

Peter Ankersen er med, når det danske landshold på fredag møder Norge i en testkamp i Herning.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden