TV der bevæger dig

Plejehjem med respekt for forskellighed

02:53

Anker Larsen har det bedst med at disponere sin egen dag.

1 af 2

Plejehjemmet Birkelund i Kollund har gjort op med alle regler for, hvordan et plejehjem skal drives. Her er der ingen faste sengetider, badedage og spisetider.

Birkelund blev onsdag udnævnt som det første Eden hjem i Danmark af Eden Denmark. Eden Danmark indgår i en international organisation, som arbejder på at fremme vilkårene for beboere og medarbejdere på plejehjem.

- Egentlig er vi ikke et plejehjem. Vi er et hjem med pleje, siger en af beboerne i Kollund, Anker Larsen.

Hjemmet har fugle, fisk, en kanin, katte og et par af de ansatte tager deres hunde med på arbejde.
 
- Vi har i de seneste fire år arbejdet på at gå fra en institution til et hjem. Det her skal være som min bedstemors hjem, siger social- og sundhedsassistent Heidi Olesen, der selv taget sin hund, Molly, med på arbejde.

En af beboerne flyttede ind på hjemmet med sin hund. Den fik lov til at dø af alderdom.

- Vi var alle i sorg, da den døde, husker Heidi Olesen.

Egen dagsrytme

Heidi Olesen: - Jeg vil også helst styre min egen dag.

Hun har det godt med, at beboerne følger deres egen dagsrytme.

- Jeg har jo heller ikke lyst til at blive vækket om morgenen eller gå i seng på et bestemt tidspunkt, når jeg har fri, understreger hun.

For hende er det lykken at have en arbejdsplads, hvor man ikke skal kigge på klokken.

- Det giver en rolig dag, siger Heidi Olesen.

Anker Larsen har boet på Birkelund i syv år, og han er kun en smule utilfreds med, at der kun bliver serveret et glas vind til maden med en uge eller 14. dages mellemrum.

- Vi skal jo alle spare, sukker han.

Tankegangen bag Eden hjemmene blev formuleret af den amerikanske læge Bill Thomas. Han mødte ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed på et plejehjem. Det fik han gjort op med, og i stedet mobiliserede han  beboernes egne kræfter til at tage hånd om deres liv.
 
Eden Danmarks hjemmeside.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden