TV der bevæger dig

Politiet efterlyser vidner: Lastbil fik smadret sit soltag

Politiet efterlyser vidner, som kan have set noget omkring klokken 14 ved afkørsel 65 Lunderskov Ø. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD.

En lastbilchauffør fik i dag smadret sit soltag, da han kørte under en bro på Esbjergmotorvejen. Politiet ved endnu ikke, om der er tabt eller kastet noget fra broen. Nu efterlyser de vidner.

En lastbilchauffør fik sig lidt af et chok, da han torsdag fik knust sit soltag på lastbilen, da han kørte under en bro. 

- Vi har ikke belæg for at sige, at der er blevet kastet noget fra broen, men vi kan ikke udelukke det. Alternativt kan der være tabt noget fra broen, siger Henrik Dam, vagtchef, Sydøstjyllands Politi. 

Vi har ikke belæg for at sige, at der er blevet kastet noget fra broen, men vi kan ikke udelukke det. Alternativt kan der være tabt noget fra broen.

Henrik Dam, vagtchef, Sydøstjyllands Politi

Hændelsen skete omkring klokken 14 ved afkørsel 65, Lunderskov Ø, på Esbjergmotorvejen. Chaufføren slap uskadt.

Et vidne har set en lastbil holde stille på broen. Lastbilen beskrives som hvid eller lysegrå med et åbent stållad.

- Vidnet lagde mærke til lastbilen, fordi vidnet syntes, at det var et mærkeligt sted at holde stille. Det kan ikke afvises, at lastbilen på broen har tabt noget, da stålladet på lastbilen er en slags badekar, som for eksempel bruges til at fragte sten og grus, siger vagtchefen.

Sydøstjyllands Politi efterlyser vidner, der kan have set noget omkring klokken 14 ved afkørsel 65 på Esbjergmotorvejen. Politiet hører også gerne fra lastbilchaufføren, der var på broen.

Har du informationer, kan du kontakte politiet på 1-1-4.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden