TV der bevæger dig

Politi har fundet person, der har efterladt voksenbleer på veje

En hidtil ukendt person har smidt skraldeposer med fyldte voksenbleer på vejene i Høje Kolstrup. Foto: Jørn Gregersen / Privatfoto

Nu skulle det gerne være slut med efterladte bleer på kørebanerne, lyder det fra politiet.

I samarbejde med tv2.dk

Aabenraa Lokalpoliti har nu fundet frem til den person, der i over et år har efterladt brugte voksenbleer midt på kørebanen flere steder på Høje Kolstrup. Det skriver JyskeVestkysten.

Beboerne i Aabenraa-bydelen har tidligere fortalt, at de var godt trætte af problemet – så trætte, at medlemmerne af Høje Kolstrup Bydelsråd ville gå til Aabenraa Kommune for at få sat en stopper for svineriet.

Men nu har Aabenraa Politi efter længere tids efterforskning fundet frem til personen, der menes at stå bag, og sigtet personen efter ordensbekendtgørelsen i henhold til miljøloven, oplyser politiet til JyskeVestkysten.

Politiet ønsker ikke at oplyse detaljer om gerningsmanden.

- Vi vil godt kunne forstå, hvis der er nogle, som er interesserede i at vide, hvilken person vi har med at gøre. Men hvis vi kommer med alder, køn eller andre personoplysninger, så vil mange af de lokale borgere nok snage lidt i det felt af personer, som passer til vores beskrivelse. Og det ønsker vi ikke. Nu vil vi blot efter den megen omtale konstatere, at vi har fat i vedkommende, og at det nu gerne skulle være slut med efterladte bleer på kørebanerne i Høje Kolstrup, siger leder af Aabenraa Lokalpoliti Jan Lambertsen til avisen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden