TV der bevæger dig

Politiet leder efter 15-årig pige

Politiet leder mandag aften efter 15-årige Olivia Pedersen, som mandag morgen forlod sin bopæl på Møllebyvej i Vejle.

15-årig pige eftersøges med hunde og helikopter. Hun forlod sit hjem mandag morgen. Intet tyder på forbrydelse.

Sydøstjyllands Politi efterlyser Olivia Pedersen fra Vejle

Hun forlod sin bopæl på Møllebyvej i Vejle i morges. Hun beskrives som pige 15 år, 165 cm høj og alm. af bygning og med langt lyst hår. Hun var i morges iført sort dunjakke, mørkegrøn hættetrøje samt sorte bukser. Hun medbragte en armygrøn Fjälräven taske og kørte på en sort Moutainbike med hvid påskrift af mærket X-Zite.

- Vi eftersøger lige nu den forsvundne i nærområdet med hjælp fra hunde og helikopter. Vi opfordrer borgere, der har set Olivia eller dennes cykel til at kontakte politiet på 114". Det siger vagtchefen Henrik Dam ved Sydøstjyllands Politi.

Sydøstjyllands Politi opfordrer desuden borgerne til at være opmærksomme og holde øje med skure og udhuse.

Læs også Efterlyst 15-årig pige fundet i god behold

Hvis man i øvrigt har oplysninger i sagen eller hvis man har set Olivia kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på 114.

- Der er ikke noget, der indikerer, at der er sket en forbrydelse, og der er heller ingen tegn på, at Olivia Pedersen har forladt sin bopæl efter en konflikt eller på grund af nedtrykt sindstilstand. Derfor undrer vi os, siger vagtchef Henrik Dam, Sydøstjyllands Politi, mandag aften til TV SYD. 

 

Ifølge TV SYDs reporter på stedet blev eftersøgningen med helikopter indstillet kl. 22.45, mens eftersøgningen med hunde fortsatte.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden