TV der bevæger dig

Politiet måtte på natlig hestejagt i sne og blæst

En politipatrulje måtte natten til onsdag agere cowboys og indfange to løse heste på Amtsvejen ved Nybøl nær Gråsten. Foto: Google Earth

En politipatrulje måtte natten til onsdag agere cowboys og indfange to løse heste på Amtsvejen ved Nybøl nær Gråsten.

Syd- og Sønderjyllands Politi fik først på natten en melding om, at to heste løb rundt på Amtsvejen ved Nybøl i retning mod Gråsten.

Det lykkedes en politipatrulje i mulm og mørke at indfange de to heste og gennet dem ind i en indhegning på en nærliggende mark, så hestene ikke længere kunne overraske trafikanterne, der i forvejen havde nok at kæmpe med i sne og blæst.

- Vi mangler stadig at finde frem til hestens ejer, så vi hører gerne fra den, der vågner onsdag morgen og savner to brune heste, siger vagtchef Claus Skovgaard, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

 

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu