Polsk kabelskrot-tyv meldte sig selv

En polsk mand meldte sig selv hos politiet efter, at hans to kammerater var blevet anholdt under et natligt tyveri af kabler fra Solar i Vejen.

Tre polske mænd blev natten til torsdag opdaget, da de kort efter klokken 01.30 var kravlet over hegnet til Solar på Industrivej i Vejen for at stjæle kabler.  De tre tyve havde da allerede kastet en del kabelskrot over hegnet til senere borttransport i løbet af natten.

quote

Den tredje meldte sig selv hos os  i går og blev torsdag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger sammen de to andre.

Ole Aamann, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

Den ene blev anholdt på gerningsstedetstedet, mens politiet senere fik fat i tyv nr. to, mens den tredje slap væk fra politiets patruljer.

- Den tredje meldte sig selv hos os  i går og blev torsdag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger sammen de to andre, oplyser vagtchef Ole Aamann, Syd- og Sønderjyllands Politi, fredag morgen til TV SYD.

Kabler er et eftertragtet mål for tyve, der afsætter kablerne, der indeholder kostbare metaller, til skrothandlere, der ikke er så nøjeregnende med, hvor kablerne kommer fra.