TV der bevæger dig

Postansatte fyret: Jeres job flytter til Indien

00:48

PostNord ABs regnskabscenter på Indre Ringvej i Fredericia flytter jobbene i regnskabsafdelingen til Indien.

1 af 2

24 postansatte i Fredericia kan vinke farvel til deres job efter nytår, hvor Post Nord AB's regnskabsafdeling flyttes til Indien. - Det er billigere, er begrundelsen fra Post Nord, der ejes af den danske og den svenske stat i fællesskab.

Mandag lidt over middag fik 24 ansatte på Post Nords regnskabscenter i Fredericia en ubehagelig besked. Post Nord planlægger at flytte deres jobs til Indien, hvor arbejdskraften er billigere.

Også ansatte på Post Nords regnskabskontor i København mister jobbet og i alt 40-45 mennesker må se deres job flytte til Indien efter nytår.

- Hvis ikke, der er nogen, der forhindrer det, så bliver de arbejdspladser flyttet ud af landet, siger fællestillidsrepræsentant i HK Post og Kommunikation Eigil Johannesen tirsdag til TV SYD. - Vi håber jo på, at der er nogle politikere der vil sige, jamen det er ikke smart, fortsætter Eigil Johannesen.

Kontoret i Fredericia hører officielt under Post Danmark, der ejes af Post Nord AB. Post Nord AB ejes i forening af den danske og den svenske stat.

- De ansatte på vores kontor i Fredericia kommer fra hele Syd- og Sønderjylland, fortæller Eigil Johannesen, der nu prøver at råbe politikerne op.

For Post Nord handler det om at spare penge, og arbejdskraften er billigere i Indien. Derfor vil koncernen nu outsource de 40-45 regnskabsstillinger.

- Det handler i bund og grund om, at det er et stærkt konkurrencepræget marked, hvor vi kigger på at effektivisere omkostningerne. På koncernniveau er der truffet beslutning om en outsourcing, siger HR-chef Hans Erik Lindkvist tirsdag til Ritzau.

Fællestillidsrepræsentant Eigil Johannesen undrer sig over koncernens beslutning.

- En ting er, at pengene kan spares, men at vi er kommet i en situation, hvor statslige job flyttes til Indien, det gør mig godt nok målløs, siger Eigil Johannesen, tirsdag til TV SYD

TV SYD har forsøgt at få svar på Eigil Johannesens forundring over, at en statsejet virksomhed flytter arbejdspladser ud af landet, men koncernens kommunikationsafdeling henviser til citatet i Ritzau og afviser at koncernens ledelse skulle have mere at sige i sagen på nuværende tidspunkt.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden