TV der bevæger dig

Prins Joachim er gæst ved veteran-konference

Prins Joachim er protektor for veteranernes forening, som har knap 3000 medlemmer. I dag deltog han i veteranernes årlige møde. Foto: Erling Schultz, TV SYD

Forsvarets veterancenter vil samarbejde mere med det øvrige samfund. Prinsen støtter sagen.

Onsdag holdt Forsvarets Veterancenter sin årlige konference i Vingsted. Her deltog Prins Joachim, som også holdt en tale ved konferencen.  

Prins Joachim har før vist interesse for veteranerne, og han er protektor for foreningen Danmarks Veteraner.

100.000 udsendte

Siden 1948 har cirka 100.000 danske soldater været udsendt i internationale operationer, og der er løbende sendt nye soldater afsted.

Desværre kommer nogle af dem hjem med psykiske og eller fysiske skader. Dem står blandt andre Forsvarets Veterancenter klar til at støtte.

Omkring 10 procent af veteranerne ender med at få problemer.

Susanne Kiholm Lund, chef for Forsvarets Veterancenter.

- Omkring 10 procent af veteranerne ender med at få problemer, og dem forsøger vi at hjælpe. Det er en anerkendelse af vores veteraner, at prinsen er her i dag, siger Susanne Kiholm Lund, som er oberst og chef for Forsvarets Veterancenter.

Rammer også andre

Temaet for dagens konference var i høj grad samarbejdet med resten af samfundet.

- Psykiske problemer rammer jo ikke kun veteraner, det kan også ramme andre. Veterancentret er et supplement til det øvrige samfund, så det gælder hele tiden om, at vi hjælper hinanden med at hjælpe veteranerne. Så vi samarbejder med blandt andet psykiatrien og kommunerne, siger Susanne Kiholm Lund.

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App