TV der bevæger dig

Prinsesse åbnede Vadehavsfestival

06:11

Prinsesse Marie modtager blomster. Se mere i TV SYD i aften.

1 af 2

Prinsesse Marie og 400 elever fra skoler i Tønder Kommune deltog, da Vadehavsfestival 2012 åbnede torsdag formiddag i Tønder Kulturhus. Prinsessen er protektor for festivalen, som afvikles for tredje gang.

Festivalen byder på 11 spændende arrangementer, som gennem ord, lyd og bileder fortolker vadehavsområdets unikke kultur og natur.

Arrangementer foregår fra Tønder til Varde frem til søndag.

TV SYD sender direkte fra Vadehavsfestivalen kl. 19:30

Stor ære

- Det er en stor ære for Kulturregion Vadehavet, at H.K.H. Prinsesse Marie for anden gang ønsker at være protektor for Vadehavsfestivalen, siger formand for Kulturregion Vadehavet, Lisbet Rosendahl. Festivalen lader kunstnere fra både ind- og udland nyfortolke, fremhæve eller bearbejde delelementer fra områdets unikke og enestående kultur og natur og hermed tilvejebringes muligheden for at opdage og opleve både det ventede og uventede, måske finder nogle et svar i forhold til personlig og identitetsmæssig forankring, mens andre bliver klogere på en egn, langt fra deres egen. Som protektor er H.K.H. Prinsesse Marie med til at anerkende og understrege betydningen af Vadehavsfestivalen.

Til åbningsarrangementet i Tønder Kulturhus er inviteret ca. 400 elever fra kommunens folkeskoler og efterskoler. Ved arrangementer er der premiere på en ny multimedie-forestilling, "INTER:ESSENS", som blander musik, lydkollage og film.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden