Prinsesse Marie talte til kandidater

Prinsesse Marie gik på talerstolen, da de studerende ved Syddansk Universitet i Sønderborg dimitterede fredag. Dimissionsfesten fandt sted i koncertsalen i Alsion.

Prinsessen indledte sidste år et samarbejde med universitetet om at udbrede kendskabet til de uddannelser, der kan tages på universitetets afdelinger i Sønderborg.

Diplomer til 172

Der blev uddelt diplomer til 172 nyuddannede fra tre fakulteter.

Derefter gik prinsessen på talerstolen for at uddele præmier for de 12 højeste gennemsnits-karakterer.

Festtaler var rektor for A.P. Møller Skolen i Slesvig, Jørgen Kühl, mens Alsion-koret stod for den musikalske underholdning. Blandt gæsterne var videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.