Psykiatrisk Afdeling i Esbjerg bliver indviet tirsdag

Psykiatrien i Region Syddanmark fejrer tirsdag, at den psykiatriske afdeling i Esbjerg nu står færdig.

Spidserne i Region Syddanmark er tirsdag samlet i Esbjerg. Det er de for at indvie den psykiatriske afdeling i Esbjerg. Der er taler ved repræsentanter fra både regionsråd, ledelse, patienter og byggeriet.

Region Syddanmark har bygget nye kvadratmeter til den eksisterende psykiatriske afdeling på Gl. Vardevej – også kaldet Spangsbjerg. Der er i alt om- og udbygget for ca. 250 mio.kr.

Rammerne på det psykiatriske hospital i Esbjerg er nu færdigrenoverede og superflotte men der mangler stadig læger

 

Udbygningen i Esbjerg har betydet, at døgnfunktionen er udvidet med 6.100 kvm., og at håndværkerne har renoveret og moderniseret yderligere 6.000 kvm. Der er blevet plads til tre nye døgnafsnit med i alt 48 pladser – en ny servicebygning, en ny akutmodtagelse til skadestuen og en ny sportshal.

Afdelingen har arbejdet med forebyggelse af tvang, og de nye rammer med blandt andet udearealer, ny sportshal og skærmede afsnit har allerede vist gode resultater, da tvangen på afdelingen er faldet markant.

Se den røde snor blive klippet ved indvielsen af Spangsbjerg.