TV der bevæger dig

Pulverbreve udløste alarm hos TDC

Foto: Arkiv

Fire pulverbreve udløste alarm hos TDC i København og i Ribe. Politiet betegner brevene som grov chikane.

Fire breve med hvidt pulver og teksten "This is anthrax" (miltbrand) udløste tirsdag alarm på flere TDC-adresser i København og Ribe.

Det hvide pulver viste sig efter en nærmere analyse at være uskadeligt. Politiet betegner over for TDC brevene som grov chikane.

Tidligt tirsdag blev der fundet to breve med hvidt pulver i TDC's postrum på Teglholmsgade i København.

Et par timer senere blev et lignende brev fundet i TDC's postrum på Borups Allé i København, og nogenlunde samtidig ét i TDC's butik på Seminarievej i Ribe.

Begge postrum blev lukket i flere timer.
 Seminarievej i Ribe blev afspærret og også her var butikken lukket i flere timer, oplyser TDC.

- Det er en ubehagelig situation, når man er så uforberedt. Men medarbejderne har handlet meget forsvarligt i situationen. De medarbejdere, der åbnede brevene, har alle fået tilbud om krisehjælp, siger koncernsikkerhedschef i TDC Kurt Sejr Hansen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden