TV der bevæger dig

Radikale græsrødder kræver dagpenge ændret

Christian Friis Bach står fast, trods kritik i bl.a. Sønderjylland. Foto: Ulrik Jantzen.

Ledige skal kunne optjene dagpenge på et halvt år. Det kræver radikale græsrødder, som kritiserer partitop.

Regeringen skal hjælpe, så arbejdsløse kan optjene ret til dagpenge på et halvt år, mens de nu skal arbejde et år for at få dagpenge.

Det kræver radikale kredsformænd, som i avisen Kommunen kritiserer De Radikales partitop for at føre en for stram linje.

Den radikale kredsformand Niels Kristian Refstrup fra Sønderjylland er uenig med partitoppen.

- Hvis vi havde fuld beskæftigelse, var det okay med et års optjening, men nu, hvor mange er blevet arbejdsløse uden selv at være skyld i det, synes jeg, at det skal være et halvt år. Desuden skal tiden bruges på kurser, der faktisk nytter, siger han til Kommunen.

De Radikales gruppeformand, Christian Friis Bach, står fast trods baglandets kritik.

- Regeringens politik er at fastholde den etårige optjeningsperiode. Hvis man indfører en kortere optjening, så er der flere, som vil ryge ud og ind af arbejdsmarkedet, da man så kan nøjes med to måneders beskæftigelse om året, siger Christian Friis Bach til avisen Kommunen.

Ifølge ham vil det koste 700 millioner kroner at halvere optjeningsperioden til et halvt år.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden