TV der bevæger dig

Rekord mange lastbiler krydser grænsen

00:34

Antallet af lastbiler fra udlandet er stærkt stigende.

1 af 2

Antallet af lastbiler, der krydser grænsen til Danmark, sætter ny rekord. Det viser nye tal fra vognmændenes brancheorganisation ITD, skriver Fagbladet 3F.

5.126 lastbiler krydser nu grænsen hvert døgn. Og det er på niveau med 2008, før krisen satte ind. Der er tale om en stigning i antallet af lastbiler på 7,5 procent, hvis man sammenligner med andet kvartal sidste år. Rekorden kan indikere, at et nyt opsving er på vej, vurderer ITD.

De nye tal viser også, at danske vognmænd ejer hver tredje udenlandske lastbil, der krydser grænsen. Når det gælder biler, der kommer fra Østeuropa, har 42 procent danske ejere.

Det får 3F til at efterlyse mere af den kontrol, der er rettet mod ulovlig godstransport.

- Tallene puster til vores mistanke om, at flere og flere danske vognmænd snyder på vægten. De indregistrerer lastbiler i udlandet, lader dem køre ulovligt i Danmark. Og det er billige udenlandske chauffører, der sidder bag rattet. Det er til stor skade for dansk beskæftigelse og økonomi, siger Jørgen Aarestrup, der er forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe, til Fagbladet 3F.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden