TV der bevæger dig

Rift om rollerne i Atlantis

Der var gang i den i den gamle teatersal i Haandværker-foreningen i Horsens, da næsten 100 ansøgere dansede og sang sig gennem Palsgaard Sommerspils audition til "Atlantis".

Ulla Dideriksen (tv) og Kirstine Torup håber at få nogle af de større roller.

1 af 2

58 kvinder og 36 mænd var i weekenden til audition i Horsens på musicalen Atlantis, som er næste sommers forestilling i Palsgaard i Juelsminde.

- 100 procent positivt. Det lover godt for forestillingen, siger instruktør Annelouiise Abegg Gomard efter prøverne i Håndværkerforeningen i Horsens lørdag og søndag.

Lørdag den 29. november bliver en del af de 94 aspiranter indkaldt igen ? for at sætte det endelige hold til sommerspillet.

En af dem, som håber er Ulla Dideriksen fra Klejs ved Juelsminde. Hun har været med i sommerspillet siden 1998 ? og var også med, da musicalen om Atlantis var på programmet i 2003.

- Jeg har været med i ensemblet og haft småroller, men denne gang forsøger jeg at få en af de større roller. Så må vi se, om det lykkes, siger den 41-årige Palsgaard-veteran, der gerne vil spille Salene, mor til stykkets unge helt Silvan.

Kirstine Torup, som er fra Aarhus og læser musikvidenskab og dramaturgi, har lige afsluttet musicalen Chess i Silkeborg. Og hun er klar til at bruge en del af sin fritid på Atlantis i Palsgaard Slotspark.

- Atlantis er en af mine absolutte musical-favoritter, så jeg håber at få rollen som Miranda, kong Atlas? elskerinde, siger den 31-årige.

 

FAKTA

"Atlantis" og Atlantis

 Den græske digter og filosof Platon var for 2500 år siden den første til at berette om fantasilandet, som Guderne lod gå under, fordi menneskene ikke er til at stole på. Siden har det sunkne rige været genstand for både videnskabelige efterforskninger og digteriske udlægninger. Og det inspirerede i 1993 tre gamle skolekammerater, Peter Spies, Thomas Høg og Sune Svanekier, til at skrive den gennemkomponerede musical ?Atlantis?, som i 1993 blev uropført på Bellevue Teatret i København. Siden er den gået over scenen masser af steder i Danmark og også uden for landets grænser. Forestillingen vises i Palsgaard Slotspark 30. juli-9. august 2015.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden