TV der bevæger dig

Sådan bliver juletrafikken

Kør hjemme fra i god tid og undgå de mest spidsbelastede tidspunkter i julen. Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV SYD

Der bliver tæt trafik på vejene på de store rejsedage i forbindelse med julen. Vejdirektoratet spår især d. 23. december og d. 25. og 26. december bliver hektiske.

​Sådan som julen falder i år, med få fridage til de fleste mennesker, så spår Vejdirektoratet, at juletrafikken vil blive meget intens.

 

De juleudrejsende bevæger sig især afsted på vejene d. 23. december. Her skal man forvente meget tæt trafik mellem kl. 14 - 20, hvor strækningen på E20 mellem Sjælland og Jylland, og strækningen på E45 mellem Kolding og Aarhus, vil være ekstra belastede. 

Udrejsetrafikken vil være tungest fra øst mod vest.

 

Hjemrejsetrafikken bliver nok lidt mindre tæt, da den falder over to dage fra søndag d. 25. december til mandag d. 26. december. 

 

Vejdirektoratet oplyser, at juleferiens hjemrejsetrafik fordeler sig mere jævnt end udrejsetrafikken, og de forventer nogle dage med meget trafik, men uden den hektiske spidsbelastning, man ser i dagene op til juleaften.

 

Hjemrejsetrafikken vil være tættets fra vest mod øst, i særdeleshed hen over Fyn mod Storebælt og over Sjælland mod København.

 

Der er meget mere juletrafikinfo på Vejdirektoratets hjemmeside

 

Vejdirektoratets anbefalinger

- Kør uden for de mest trafikerede tidsrum.

- Hold ekstra godt øje med vejrudsigten i julen.

- Søg aktuel trafikinformation før og under rejsen på ​trafikinfo.dk eller app’en Trafikinfo.

- Sæt ekstra tid af til din rejse.

- Kør efter forholdene og hold god afstand til de forankørende.

- Hav tæpper, evt. en skovl og noget at drikke med i bilen.

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu