Sådan slipper du for kødannelse i sommerferien

Vejdirektoratet har udsendt deres prognose for sommertrafikken. Hvis du tager bilen på ferie, gør du klogt i at undgå lørdage. Det spiller ingen rolle, om man skal på tværs af Danmark eller til og fra Tyskland, lørdag er den dag, hvor der er størst risiko for tæt trafik og kødannelser.

I uge 26 er søndag den bedste dag i weekenden at køre på ferie. Her forventer vejdirektoratet normal trafik, men fra uge 27 til 30 tipper balancen, og så bliver fredag den nemmeste dag at køre til eller fra ferie.

I uge 31 og 32 bliver søndag så den værste dag at opholde sig på asfalten. Lokale begivenheder spiller også ind. Fra den 2. til 5. august er der fx The Tall Ships Races, og her forventer prognosen flere hundrede tusinde besøgende.

På vejdirektoratets hjemmeside, kan du læse mere om sommerferiens trafikforhold. Du kan finde link under artiklen.

Link til Vejdirektoratets prognose her