”Talentakademiet” kalder de det hos Sønderjyllands Landboforening (SLF).
I virkeligheden er det et slags ”match-making-bureau”, som skal bringe ældre landmænd, der vil sælge en gård, sammen med unge landbrugstalenter, som gerne vil købe.
Lige nu står der 30 sælgere, der er interesserede i et generationsskifte og kun 12 interesserede købere registreret i talentakademiets kartotek.
Og køberne har ikke nødvendigvis penge. Men de har det talent og den erfaring, der skal til, for at drive et landbrug, og så handler det – ifølge SLF’s formand, Christian Lund – om at finde en model for, hvordan der kan laves en handel. Også selv om den ene part ikke har pengene.
Fem millioner på disken
Udsigten til, at op mod halvdelen af regionens 5.549 landbrug kommer til salg i løbet af de næste 11 år, har sat landbruget i gang med at afprøve et væld af modeller for, hvordan unge uden penge kan købe gårde til mange millioner kroner.
Det er en udfordring at handle de dyre gårde, fordi banker og realkreditinstitutter kræver 20 pct. i udbetaling.
For en gennemsnitsgård, som koster omkring 25 mio. kr., betyder det, at der skal lægges fem mio. kr. kontant. Det er de færreste unge landmænd, der har lommerne så fulde.
Men der findes efterhånden en række modeller, der kan hjælpe unge landmænd i gang uden mange millioner på bankkontoen.
Her er et udsnit af de modeller, som anvendes:
- Delelandbrug: Modellen kan for eksempel så således ud: En ung landmand køber en besætning (f.eks. malkekøer eller grise) og lejer sig ind hos en etableret planteavler. Den etablerede landmand driver jorden og sælger foder, halm og græsningsarealer til den unge landmand.
Ifølge Lone Andreasen, projektleder hos Økologisk Landsforening, bliver bankerne mere interesserede i at hjælpe unge landmænd med finansiering, når der er rygdækning hos en etableret landmand.
- I et delelandbrug kan man etablere sig for cirka 2,5 mio. kr., og så er man der, hvor etableringsomkostningerne kan sammenlignes med almindeligt iværksætteri, siger Lone Andreasen til TV SYD.
- Sharemilking ligner delelandbrugs-tanken. Her går to eller flere unge landmænd sammen om at investere i malkekøer, inventar og maskiner, og så lejer de sig ind hos en landmand, som ikke selv bruger sine stalde.
Det lavere kapitalbehov i både sharemilking og delelandbrug betyder, at landmanden hurtigere får overskud på sin produktion.
- Samarbejde med borgere: Denne model er baseret på, at en ung landmand indgår aftaler med lokale borgere om, at de aftager hans produkter. Borgerne bestiller f.eks. 10 kyllinger, et lam eller en gris og betaler med det samme men får kødet fire måneder senere.
Ifølge Lone Andreasen er det en model, der sikrer forbrugerne alt fra dyrevelfærd til klimarigtige produktionsformer, og landmanden undgår at stifte stor gæld til selve bedriften i opstarten.
- Jordfonde: Der findes både lokale og nationale jordfonde. Dansk Økojord er en af jordfondene. Fonden opkøber gårde. Typisk køber de en gård, som en ung landmand er interesseret i og sælger bygningerne til landmanden, som så lejer jorden af fonden. På den måde bringes etableringsomkostningerne ned. Landmanden kan eventuelt senere købe jorden af fonden.
- Vækstfonden: En statsejet fond, som giver etableringslån til unge landmænd
- Gældsbreve: En landmand, der vil sælge sin gård, udsteder et gældsbrev til den unge landmand, som køber. På den måde falder etableringsomkostningerne, og det kan gøre det nemmere at få lån i bankerne. Den unge landmand driver gården og betaler løbende ydelser på gældsbrevet samtidig med at egenkapitalen bygges op.
- Dette er en model, der er vundet frem igen, men det er stadig en udfordring at få den finansieret, hvis den unge ikke har en tilstrækkelig opsparing, siger driftsøkonom hos Sønderjysk Landboforening, Michael Lykou til TV SYD.
- Selskaber: Man begynder også at se landmænd, der gør medarbejdere til medejere gennem selskabskonstruktioner, hvor anparter f.eks. flyttes over til medarbejdere.
Ifølge Michael Lykou, kommer man formentlig til at se flere af den slags løsninger i fremtiden. Det er dog en løsning, der generelt ikke er kendt af landmænd.
