TV der bevæger dig

Se video: Efter møde med Miljøstyrelsen: Nu sætter Shell ekstra mandsskab ind

A/S Dansk Shell har forkortet tidsplanen for oprensning af deres spildevandsbassiner i Fredericia efter et møde med Miljøstyrelsen. Ekstra mandskab afkorter arbejdet med to måneder.

Det lugter grimt mange steder i Fredericia i øjeblikket. Årsagen er, at virksomheden Shell oprenser deres spildevandsbassiner. Det arbejde skulle oprindeligt vare til februar, til stor gene for byens borgere.

Det er ikke kun borgerne, der syntes, det var rigtig lang tid. TV SYD sendte et indslag fra Fredericia den 28. august, og siden er Miljøstyrelsen gået ind i sagen. Det har ført til, at tidsplanen er blevet forkortet med to måneder.

- Vi har bedt A/S Dansk Shell om at skynde sig så meget, de kan med oprensningen, så borgerne hurtigst muligt kan slippe af med lugtgenerne, siger kontorchef i Miljøstyrelsen Yvonne Korup i en pressemeddelelse.

Miljøstyrelsen forventer nu, at Shell sætter ekstra mandskab ind, så de på den måde kan blive så hurtigt færdige som muligt. Det betyder, at arbejdet vil være færdigt i midten af december, medmindre der kommer hård frost i den periode.

00:29 Luk video

Herunder kan du se TV SYDs indslag om raffinaderiet fra middagsudsendelsen (varighed 29 sekunder)

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden