TV der bevæger dig

Sejr til SønderjyskE

Sønderjydske fodboldben tog sejren hjem mod OB mandag aften.

Sønderjyske var bedst spillemæssigt, og derfor vandt holdet hjemmekampen mod OB, lyder forklaringen fra sønderjydernes træner, Michael Hemmingsen.

Sønderjyskes træner, Michael Hemmingsen, mener, at scoretavlen afspejlede spillet på banen, da hans mandskab mandag aften besejrede OB med 2-0 på hjemmebane i SAS Ligaen.
 
- Jeg synes, at vi var det bedste hold i dag på alle parametre, siger træneren til TV2 Sport.
 
- Der er et overskud hos os, og det er godt i den situation, Sønderjyske befinder sig i. Det gør, at spillerne tør løbe de meter, der skal til, og de tør tage chancer, vurderer Michael Hemmingsen.

Over nedrykningsstregen

Sønderjyske kravlede med sejren over nedrykningsstregen i SAS Ligaen, og holdet er nu på niendepladsen med samme pointtal som nummer 10, AGF. Randers FC har et point færre på næstsidstepladsen, der udløser nedrykning.
 
Netop Sønderjyske og AGF skal mødes på torsdag i et måske afgørende bundslag i Århus.
 
- Sejren betyder rigtig meget, for nu kan vi ånde lidt lettet op, og så glæder vi os til kampen på torsdag. Det er meget spændende, men vi ville gerne være det foruden, siger Sønderjyskes målscorer til 2-0, Søren Frederiksen, med adresse til den neglebidende nedrykningskamp.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden