TV der bevæger dig

Sidste mand dømt

Nu har den sidste af ialt otte fået sin dom i en stor sag om ulovlige våben.

Under efterforskningen fandt Syd- og Sønderjyllands Politi 158 ulovlige skydevåben, et stort antal patroner og håndgranater, mortergranater og tændsnore.

Den sidste af i alt otte mænd har nu fået dom.

Det drejer sig om en 24-årig mand fra Bramming. Han er ved retten i Esbjerg blevet idømt fængsel i et år og seks måneder.

Han var tiltalt for at have solgt en Beretta pistol og have forsøgt at sælge endnu et våben.

Desuden havde han prøveskudt flere ulovlige våben sammen med to andre tidligere dømte mænd.

De tidligere dømte har fået mellem et år og tre år og tre måneders fængsel.

Anklager Henriette Baade fra anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi er tilfreds med dagens dom og med forløbet af sagerne.

- Det er utroligt vigtigt for os at få så mange ulovlige våben ud af cirkulation som overhovedet muligt, så de ikke bliver brugt af kriminelle. Og det er vigtigt at sende et signal om, at både besiddelse og salg også straffes, så det kan mærkes, siger Henriette Baade.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden