Signalfejl sender togbusser på vejene igen

De sidste par dage har en fejl på en køreledning skabt problemer for togene mellem Esbjerg og Lunderskov. Nu er det i stedet en signalfejl, der giver problemer.

En fejl på signalerne mellem Lunderskov og Esbjerg betyder, at DSB ikke kan køre tog på strækningen.

Opdateret 16.45

Regionaltogene mellem Esbjerg Station og Fredericia Station bliver erstattet af togbusser resten af fredagen, skriver DSB på sin hjemmeside. 

Der bliver også kørt med togbus i stedet for Intercity-togene til mellem stationerne i Esbjerg og Kolding resten af fredagen.

DSB ved ikke hvornår fejlen er rettet, men kommer med en ny prognose fredag klokken 20.00.

IC-togene mellem Fredericia Station  og Sønderborg Station/Flensburg/Hamburg Hauptbahnhof kører normalt og standser som normalt i Kolding og Lunderskov.

Hold dig opdateret på DSB.dk og Rejseplanen.

Der har også været aflysninger på Arrivas tog mellem Esbjerg og Ribe, se de seneste driftsforstyrelser her.

Her kører Togbusserne fra

Fredericia: Udgang Vest, modsat forhal
Taulov: Forpladsen ved stationen
Kolding: Banegårdspladsen ved Saxildhus
Lunderskov: Busstationen for enden af stationsbygningen.
Vejen: Forpladsen ved stationen
Brørup: Forpladsen ved stationen
Holsted: Busholdepladsen i forlængelse af stationsbygningen
Gørding: Forpladsen ved stationen
Bramming: Busgaden mellem spor og stationen
Esbjerg: Forpladsen ved stationsbygningen modsatte ende af bybusserne