Sikkerhedslanding i Billund

Det store beredskab blev klokken 7.20 lørdag morgen kørt i stilling i Billund Lufthavn.

Et Cimber Sterling-fly, der netop var lettet fra lufthavnen på vej mod Egypten, kunne ikke få landingshjulene op og måtte derfor returnere til lufthavnen.

For at være på den sikre side blev beredskabet tilkaldt til det, der kaldes en standby 2 landing. En sikkerhedslanding.

Men heldigvis landede flyet uden problemer.