TV der bevæger dig

Skadesramte Sønderjyske henter bagspiller

Det er dejligt, at det er lykkedes at hente Kasper Olsen med omgående virkning, siger sportsdirektør Simon Hajdu Lindhardt (til venstre), der her byder Kasper Olsen velkommen til Sønderborg. Foto: Sønderjyske Herrehåndbold

Skadesramte Sønderjyske henter med omgående virkning bagspilleren Kasper Olsen i BSV Silkeborg.

Sønderjyskes herreligahold har i de seneste uger været hårdt ramt af skader på flere nøglepositioner, og det har fået sportsdirektør Simon Hajdu Lindhardt til at handle, oplyser klubben i en pressemeddelelse. Der er tale om bl.a. bagspillerne Mattias Thynell og Simon Kristiansen.

- ​Det er dejligt, at det er lykkes at hente Kasper Olsen med omgående virkning. Det er kun blevet muligt i kraft af en hjælpende hånd fra en snæver kreds af lokale virksomheder. Der mangler stadig noget økonomi, før enderne når sammen, siger sportsdirektør Simon Hajdu Lindhardt.

Kasper Olsens primære styrke er mand-mand spillet og at vinde dueller, og det er en kompetence, som er en mangelvare lige nu i Sønderjyskes trup.

- Det er også vigtigt at understrege, at aftalen med Kasper Olsen ikke er en kortsigtet løsning. Han vil få en stor rolle hos os, hvilket man også kan se af løbetiden på kontrakten. Nu sætter vi alle sejl til for at få ham klar og spilleberettiget til den vigtige kamp på udebane mod TMTønder på søndag, siger Simon Hajdu Lindhardt.

Kasper Olsen har underskrevet en kontrakt, der løber frem til den 30. juni 2020.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden