Skammelsen rykker ud i Tulle-land

TV2s Poul Erik Skammelsen er rykket ud af sin vante ramme på Kvægtorvet. Mandagens sene nyhedsudsendelse sendes fra Kværs - tæt ved den dansk-tyske grænse.

- Dem, der stemte herover i hallen var der næsten 40 pct., som stemte på Dansk Folkeparti. Vi vil gerne prøve at vise et billede af de forskellige egne, fortæller tv-værten til TV SYD.

TV2-journalisterne har talt med mange mennesker i Kværs og har fået mange forklaringer på, hvorfor så mange har sat deres kryds ved Liste O.

- Jeg oplever Kværs som et åbent og venligt samfund, siger Poul Erik Skammelsen.

- Vi har set et valg, hvor Danmark er delt. Der er stor forskel på denne del af landet og andre steder. I København er det helt anderledes. Vi vil gerne give et billede af alle områder og alle farver på dette politiske danmarkskort i løbet af den næste uge.

- Folk, der stemmer noget andet skal lære de andre at kende.

Hvad skal seerne få ud af det i aften?

- De skal få et indtryk af, hvorfor har folk stemt, som de gør. Et indtryk fra denne del af landet. Mange vil helst ikke tale om, hvad de har stemt, på tv, men de vil godt understrege, at vi er ikke racister.

Hvad har du selv lært i dag?

- Hvad har jeg lært? Det er et meget venligt og åbent sted. Der er mange begrundelser for hvorfor gøre, som de gør. En mand stod og vidste ikke, hvad han skulle stemme, men det blev Dansk Folkeparti.