29-årig slemt forbrændt, efter kanonslag gik af i bil

Et hjemmelavet kanonslag gik af med det samme, da en 29-årig mand fra Vojens valgte at tænde det i en bil. Manden er fløjet til Rigshospitalet med svære forbrændinger.

Søndag formiddag gik det helt galt for en 29-årig mand. Han var passager i en bil, og af ukendte årsager valgte han at tænde en kanonslag, mens han sad i bilen.

- Kanonslaget går af med det samme og sætter ild til bilen, fortæller vagtchef Ole Aamand fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Den 29-årige mand får så alvorlige forbrændinger, at politiet vælger at sende ham afsted med en helikopter til Rigshospitalet.

quote

Kanonslaget går af med det samme og sætter ild til bilen.

Ole Aamand, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

- Han har fået alvorlige forbrændinger. Men vi har fået oplyst, at hans tilstand er stabil, siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, da TV SYD taler med ham søndag aften.

KLIK og se mere hos Localeyes.dk

I bilen sad også den 29-åriges kammerat, der var fører af bilen. Ifølge vagtchefen slap kammeraten uskadt.

Ulykken skete i Vojens, hvor den 29-årige mand også er fra.

Søndag eftermiddag oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi, at efterforskningen har vist, at der er tale om et hjemmelavet kanonslag. 

- Vi er nu ved at undersøge, hvor det stammer fra, og om der er flere, skriver de på Twitter

Politiet har søndag eftermiddag ransaget på en konkret adresse i Vojens, uden at det førte til fund af mere fyrværkeri.

Politiet oplyser, at der var tale om et hjemmelavet kanonslag, som det på fotoet.
Politiet oplyser, at der var tale om et hjemmelavet kanonslag, som det på fotoet.
Foto: Localeyes.dk