TV der bevæger dig

Slut med svin i Astrup

00:21

Alt tyder på, at hængebugsvinene i Astrup nu alle er blevet skudt.

1 af 2

Beboerne i Astrup har tilsyneladende fået fred efter jægere i løbet af den sidste uges tid løbende er taget ud for at skyde de løse hængebugsvin.

Det ser ud til at svineplagen i Astrup langt om længe er slut for beboerne. En anonym beboer fortæller tirsdag TV SYD, at der er set et enkelt svin i byen for nogle dage siden, men at grisene ellers ser ud til at være væk.

- Den sidste melding vi har modtaget fra byen er, at nogen har set en orne, en so og en lille gris derude, men de skulle gerne være væk nu, siger politikommissær ved Tønder Lokalpoliti, Svend Erik Poulsen tirsdag til TV SYD.

Svend Erik Poulsen kan bekræfte, at lokalpolitiet i Tønder har sendt jægere ud for at skyde svinene. Jægerne rykker løbende ud, når der er meldinger om løse hængebugsvin i Astrup, så med stor sandsynlighed er de sidste tre svin nu skudt, siger Svend Erik Poulsen om situationen i Astrup.

Politiet formoder fortsat, at hængebugsvinene kommer fra en gård i Give, men forventer ikke, at sagen kan opklares.

- Vi venter stadig på svar fra de sidste undersøgelser, siger politikommissær Svend Erik Poulsen, der dog ikke tror undersøgelserne vil kaste endeligt lys over grisenes mystiske oprindelse.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden