TV der bevæger dig

Smækker kirkedøren i bag sig

02:10

Hans Chr. Skibby tager en pause fra folkekirken.

1 af 2

Dansk Folkepartis folketingsmedlem Hans Kristian Skibby, valgt i Tørring, har forladt folkekirken i protest mod kirkeminister Manu Sareen (R).

- Jeg kan ikke bakke om, at vi har en minister, der ikke tror - eller i hvert fald tvivler - på Gud. Og som åbent har rendt rundt med sin udmeldelse af folkekirken i lommen, siger Hans Kristian Skibby til B.T.

Han mener, at ministeren er ved at tømme folkekirken for indhold.

- Da ministeren før jul meddelte, at folkekirken skulle på Facebook og Twitter, så kunne jeg ikke holde det ud længere. Det blev simpelthen for indholdsløst.

Hans Kristian Skibby overvejer at melde sig ind igen, når den nuværende kirkeminister er blevet skiftet ud.

Partiformand Pia Kjærsgaard støtte ikke sin partifælle i at smække kirkedøren i bag sig.

- Det er jo ikke folkekirkens skyld, at vi har fået en popsmart radikale kirkeminister, siger hun.

Kirkeministeren ønsker ikke at kommentere sagen.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu