TV der bevæger dig

Hovedvej 11: Snart slutter de lange bil-køer

Byggearbejdets forberedelser gik allerede i gang i november. Vejdirektoratet måtte lave dæmninger, som den midlertidige omfartsvej og bro skal ligge på, når der bliver bygget ny klapbro over Ribe Å. Foto: Christian Kallenbach

Efter påske går Vejdirektoratet i gang med at udvide den nuværende rute 11 gennem Ribe, så der bliver fire spor i stedet for to.

Nu varer det ikke længe, før pendlere og turister får bedre plads på kørebanen, når de skal gennem Ribe. Efter måneder med forberedelse er Vejdirektoratet nu klar til at udbygge det stykke af rute 11, som er mest belastet. Efter påske går entreprenøren Barslund A/S i gang med at udvide vejen fra to til fire spor.

Efter påske begynder arbejdet med at udvide strækningen, som er markeret med blåt, fra to til fire spor. Foto: Vejdirektoratet

En af udfordringerne ved byggeprojektet er, at de skal bygge på meget lidt plads. For eksempel skal to lyskryds i hver ende af udvidelsen bygges om. Derfor vil det komme til at påvirke både naboer og trafikanter i byggeperioden.

- Vi har i dialog med naboerne fundet gode løsninger, så der kan bygges en trafiksikker vej med så få konsekvenser for naboerne som muligt, siger projektleder Mike Boesen fra Vejdirektoratet.

I alt er der 57 grundejere, som bliver berørt af projektet i større eller mindre grad, og de får alle kompensation.

Læs også Sådan bliver rute 11 rundt om Ribe

Som trafikant vil man opleve mindre gener i forbindelse med byggeprojektet. På rute 11 gennem Ribe vil der som udgangspunkt være åben for trafik, men der kan blive enkelte kortere tidsrum, hvor Vejdirektoratet må lukke vejen.

Faser i byggeprojeket

Fra efter påske til udgangen af 2019 arbejder entreprenøren vest for rute 11.

 

I hele 2020 arbejder entreprenøren på den østlige side af rute 11, hvor der er ejendomsarealer.

 

Entreprenøren rydder løbende træer og beplantning på arbejdsarealerne.

Se mere

- Det vil blive få dage ad gangen, for eksempel når vi skal bygge omkring jernbanen. Vi har meget fokus på, at vi skal genere trafikken så lidt som muligt på den rute, siger Mike Boesen.

Udover udvidelsen af rute 11 gennem Ribe skal Vejdirektoratet også bygge en klapbro over Ribe Å, så det igen bliver muligt at sejle høje skibe helt ind til skibbroen i Ribe via åen. Inden broprojektet går i gang, vil der være en midlertidig omfartsvej klar til trafikanterne. Her bliver der formentlig en hastighedsbegrænsning på 40 km/t.

Vejdirektoratet forventer, at hele projektet er færdigt inden slutningen af 2020.

Læs også Nu er arbejdet med etablering af nyt vejanlæg gået i gang

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App