Søndagens vejr bliver varmt men skyet

Vejrudsigten er gået ind i trivialitetens cyklus. De varme dage afløser hinanden. Dog kan søndagen bliver mere skyet.

Godmorgen, her er en lille nyhed fra vejrfronten: Der er måske mulighed for lidt skyer og en lokal byge i løbet af eftermiddagen, og dagen begynder skyet eller diset. 

Det oplyser DMI i sin udsigt for denne sommersøndag den 3. juni, som ellers rummer de samme trivialiteter som de seneste tyve dage: Det bliver varmt, op til 28 grader, køligst ved Vestkysten og Vadehavet, hvor der også er risiko for havgus. Svag til jævn vind omkring vest.

I aften nogen sol, men mod sydvest flere skyer. Temperaturer i nat mellem 13 og 15 grader.

Søndagens navn er Erasmus, og i dag er det 18 år siden, at en tolv meter lang kaskelothval strandede på Rømø. Men det er en anden historie. God søndag. 

søndag er det atten år siden, at en kaskelothval strandede på Rømø.
søndag er det atten år siden, at en kaskelothval strandede på Rømø.
Foto: Henrik Knudsen