TV der bevæger dig

Sønderjyske-træner: Drønkedeligt mål om overlevelse

Siden oprykningen til Superligaen i 2008, har SønderjyskE år efter år troligt kæmpet mod nedrykningen. Hvert år har overlevelseskampen været en succes, og det tyder meget også på, at den bliver i denne sæson.

Fredag aften vandt SønderjyskE 1-0 ude over FC Vestsjælland, og dermed er Haderslev-mandskabet hele 11 point over nedrykningsstregen med 14 spillerunder igen. Men trods den gode position, sælger Sønderjyske ikke skindet før bjørnen er skudt.

- Vi har stadigvæk et drønkedeligt mål, der hedder at sikre os. Det vil vi gerne gøre så hurtigt som muligt, men tager man vores sæson kamp for kamp, så er det jo til at se, at vi næsten ikke taber nogle kampe, siger træner Lars Søndergaard.

- Vi har tabt tre kampe i denne sæson, og det vidner jo også om, at vi ikke bare lægger os ned. Vi vil gerne have point i hver eneste kamp, og vi tror også på, at vi kan få point i hver kamp, siger Søndergaard.

Træneren vil dog langt hellere fokusere på holdets udvikling end på den evige snak om stregen.

- Vores fokus skal især være på den måde, vi arbejder på banen. Den måde, vi har gjort tingene på i denne sæson. Fortsætter vi sådan kan jeg heller ikke se, hvorfor vi ikke skulle få point nok, siger Lars Søndergaard.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden