TV der bevæger dig

SønderjyskE uden to veteraner mod Randers

Daniel Jensen må overvære Sønderjyskes fredags-kamp mod Randers FC på tribunen.

Daniel Jensen og Niels Lodberg må overvære Sønderjyskes fredags-kamp mod Randers FC fra tribunen, da de har karantæne.

Denne weekends kampe i superligaen kan blive meget afgørende i bundstriden, hvor de nedrykningstruede hold møder hinanden.

Uafgjort eller sejr i Randers vil lune hos Sønderjyske, da deres nærmeste konkurrenter Viborg og AGF mødes søndag.

Randers FC har i de seneste fire kampe opnået flotte 10 point, hvor det senest blev til en overraskende 1-2 sejr i Aalborg mod AaBs guldaspiranter.

I efterårssæsonen vandt randersgenserne senest med cifrene 1-3 en kold novemberaften i Haderslev i en kamp, hvor Johan Absalonsen måtte overvære opgøret fra tribunen på grund af karantæne, Tommy Bechmann sad ude med en skade, mens Bo Storm scorede sit første mål i den lyseblå trøje, der dog ikke var nok i at forhindre en Randers-sejr, hvor blandt andre Randers-forsvareren, Mads Fenger, nettede to gange i en tæt og intens affære.

De to hold har en tæt indbyrdes statistik i superligaen, hvor SønderjyskE fire gange har fået sejren i land, fire kampe er endt uden vinder, mens fredagens modstander seks gange har besejret sønderjyderne.

Der er kampstart i Randers kl. 18,30.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden