Spise med gutterne

Hjælp dig selv. Spis med gutterne. Sådan lyder fra en gruppe enkemænd og fraskilte i Fredericia, der har lavet deres egen madklub.

Tirsdag var Ib Kristian Andersen og Ole Hjelt på indkøb for at sammensætte aftenens menu, der står på stegt lever med passende rødvin og løgsuppe.

Selvhjælpsgrupperne i Fredericia har samlet mændene, der alle har rundet de 60 år.

- Vi tilhører en ældre generation, der aldrig fik lært at lave mad, og da vi fik chancen for at komme på sådan et hold her af amatører, der ikke kan noget, så slog vi til. Bedre sent end aldrig, fortæller Ole Hjelt.

Ib Kristian Andersen og Ole Hjelt er kommet halvvejs i deres madkursus, men det handler ikke alene om mad.

- Den sociale samvær er en meget stor del af det, siger de.

Gruppen består af 16-18 mænd og frivillige hjælpere.