Det er professor ved University of Pennsylvanias Wharton School David Robertson, der er forfatter til en ny bog om Lego.
Lego har samarbejdet med Star Wars i 14 år.
Ifølge David Robertson har samarbejdet både været godt og dårligt, skriver Bloomberg.
Salget af Lego Star Wars gik forrygende i de år, hvor der kom nye Star Wars-film, men det dykkede i de år, hvor der ikke kom nye film.
Bloomberg skriver, at Lego Star Wars gode salgstal i begyndelsen maskerede de dybere økonomiske problemer i Lego, og at Lego i 2003 nærmede sig konkurs.
I dag går det som bekendt forrygende med Legos økonomi.
Der har ikke været indspillet Star Wars film i mange år, men nu har Disney-koncernen købt rettighederne og vil igen producere Star Wars-film.
Star Wars VII vil få premiere i 2015, og flere film venter.