TV der bevæger dig

Se videoen: Storkeparret flyver sydpå

00:18

Tommy og Annika forlod storkereden i Smedager fredag formiddag kort tid efter hinanden. Video: TV SYD / storkene.dk

Storkeparret Tommy og Annika er fløjet fra reden i Smedager og kommer ikke tilbage før næste år.

Hvis du er en af de mange, der har fulgt ivrigt med i livet i storkereden i Smedager, så skal du til at finde noget andet at bruge tiden på. 

Storkeparret Tommy og Annika har forladt reden. Det fortæller Jess Frederiksen, der er formand for storkene.dk.

Læs også Reden er tom: Her er fem gode råd til dig med storkeabstinenser

- Vi kan bekræfte, at storkene har forladt reden, og vi forventer ikke, at de kommer tilbage i år.

Storkeparret forlod reden fredag ved 9-tiden og er ikke set siden. Grunden til, at storkene har forladt reden netop nu, er, at vejret har været optimalt at flyve i.

- Vejret er det perfekte trækvejr nu, hvor der er højtryk og lunt. Storkene er jo trækfugle, og de kan ikke flyve, hvis det er regnvejr, for så ville de styrte, siger Jess Frederiksen.

Storkeparrets rejse mod syd begynder fire dage efter, deres unger fløj i forvejen tirsdag eftermiddag. Det er første gang, at storkeunger i Smedager er fløjet før deres forældre.

Læs også Storkeunger får digt med på flyveturen mod syd

Bare rolig: Storkene kommer igen

Jess Pedersen er dog sikker på, at storkeparret kommer igen næste år.

- Hunnen har besøgt Smedager siden 2012 og hannen siden 2014, så vi er sikre på, at de vender tilbage.

Det anslås, at parret igen lander i reden i Smedager mellem marts og april 2020.

Læs også Storkemad: Halvdelen af nye vandhuller nu godkendt


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App