TV der bevæger dig

Svineproducent må betale 206.000 til rumæner

Foto: HECKLER Pierre

En landmand på Horsens-egnen, der havde ansat en rumænsk mand til praktikantløn, har efter en faglig sag måttet efterbetale godt 206.000 kroner.

Svineproducenten, der driver en bedrift syd for Horsens betalte en timeløn på knap 63 kroner til den 26-årige rumæner. Han havde tidligere arbejdet som landskabsarkitekt, men aldrig med dyr. Han havde derfor krav på løn som ufaglært medarbejder svarende til knap 125 kroner i timen, mente fagforeningen 3F.

Det fortæller Fagbladet.

Sagen endte med, at rumæneren fik efterbetalt 206.414 kroner for mindre end ni måneders arbejde i 2012.

Svineproducenten har forklaret, at han havde hyret et rekrutteringsbureau for at være sikker på, at reglerne blev fulgt.

Se Fagbladets omtale af sagen her

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden