TV der bevæger dig

Syge træer måtte lade livet i Ribe

00:35

1 af 2

Tre syge træer blev i dag fældet og fjernet fra Ribe Domkirkeplads for at undgå nedfaldne grene og skader på pladsens nye granitbelægning

Inden arbejdet med etablering af nye afløbsledninger og før den nye granitbelægning bliver lagt, blev de gamle træer tilset en ekstra gang. Ved særligt værdifulde træer som træerne ved domkirkepladsen inddrages eksterne specialister for at være sikker på at der ikke fældes træer, der kunne bevares. Esbjerg Kommune har i samarbejde med en ekstern træspecialist vurderet træernes sundhed.

Den store Hestekastanje, som stod over for Overdammen, var ramt af flere alvorlige skader og sygdomme i sådan en grad, at der uden tvivl vil begynde at knække store grene af samt dertil kommer sandsynligheden for, at træet vil dø inden for en kort årrække.

På hjørnet over mod Den Gamle Arrest står to egetræer tæt sammen. Det ene egetræ var kraftig angrebet af svamp, som fortærer træets cellulose. Nabo-egetræet var sundt men dets rødder er vokset sammen med det skadede egetræ. Egetræet kan derfor ikke overleve at det andet træ fjernes.

De fældede træer erstattes med nye ca. syv meter høje træer som dem der i øvrigt indgår i projektet. De nye træer har en krone på ca. tre meter i diameter, siger Peter Nebeling.

FAKTA:
Hestekastanje er i de senere år, i flere lande, blevet ramt af en bakteriesygdom. Ved angreb udskilles en mørk, blodlignende væske gennem barken. Derefter sprækker barken op og der dannes døde partier i barken. Når skaden når rundt om hele stammen, visner bladene og træet dør. Smitten er gerne forbundet med skader på træet og/eller dårlige vækstforhold.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu