TV der bevæger dig

Sygehus sender personlig undskyldning efter CPR-læk

Navne og CPR-numre på patienter er blevet fjernet af sygehus efter fejlagtig offentliggørelse.

Alle berørte får nu en undskyldning, efter at navne og CPR-numre på 69 nulevende og afdøde kræftpatienter fra Region Syddanmark kunne findes på internettet. Samtidig er oplysningerne blevet fjernet.

- Der er sket en fejl, som vi beklager meget dybt. Vi har nu fjernet oplysninger fra det offentligt tilgængelige net.

- Vi skriver nu rundt til de berørte patienter og giver dem en undskyldning, siger Niels Nørgaard Pedersen, der er administrerende direktør på Sygehus Lillebælt, som sygehuset i Vejle er en del af.

En afdeling på sygehuset i Vejle havde ved en fejl håndteret navne og CPR-numre på patienter, som indgår i et forskningsprojekt, på en måde, så oplysningerne kunne findes på internettet.

Oplysningerne skulle kun have været tilgængelige for de få medarbejdere, som havde med forskningsprojektet at gøre.

Sygehuset går nu i gang med at undersøge, hvordan fejlen kunne ske, og Region Syddanmark vil nu gennemgå procedurerne omkring håndteringen af personfølsomme oplysninger, så lignende fejl kan undgås i fremtiden.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden