TV der bevæger dig

Talentfuld back forlænger med Sønderjyske

Marc Sørensen har fået en sæson mere i klubben. (Foto: Kåre Hangaard)

Sønderjyske Ishockey har forlænget kontrakten med Marc Sørensen for yderligere en sæson.

Den talentfulde back har spillet flere sæsoner i klubben, og sportschef Søren Stockfisch glæder sig over, at endnu en spiller af egen avl er på plads til startopstillingen i den kommende sæson:

- Marc Sørensen er en spændende spiller, som konstant viser en positiv udvikling. Han har i hele grundspillet vist, at han kan levere på et godt niveau. Med en så ung spiller vil der altid være elementer, som skal udvikles.

Marc Sørensen har den rigtige indstilling til tingene, og vi ser frem til at følge hans videre udvikling i Sønderjyske, siger Søren Stockfisch.

Den 21årige back fremhæver det sportslige set up i Sønderjyske, og er glad for kontraktforlængelsen:

- Jeg nyder sammenholdet i omklædningsrummet og ikke mindst, at det hele er meget professionelt i klubben. Jeg kan lære en masse af de mere erfarne spillere på holdet, hvilket er vigtigt for min fortsatte udvikling. Og så håber jeg selvfølgelig også på endnu mere spilletid i den nye sæson, slutter Marc Sørensen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden