TV der bevæger dig

Task force skal nedbringe sygefravær i Esbjergs skoler

En task force oprettet på fælles initiativ af Esbjerg Kommune, Esbjerg Lærerforening og BUPL skal nedbringe sygefraværet blandt lærere og pædagoger i Esbjerg Kommunes folkeskoler.

Baggrunden for stigningen i sygefraværet er kompleks og skal ses i sammenhæng med de store forandringer, som er fulgt med lærernes nye arbejdstidsregler, pædagogernes arbejdstidsaftale, folkeskolereformen og Esbjerg Kommunes nye skolestruktur, der træder i kraft til august.

På alle folkeskoler i Esbjerg Kommune skal der holdes dialogmøder med et repræsentativt udvalg af medarbejdere og ledelse, som derved sikres ejerskab og indflydelse på de lokale handleplaner, der efterfølgende udarbejdes.

I slutningen af 2014 rettede de tre organisationer fokus mod det stigende sygefravær.

- Sammenlignet med sygefraværet i folkeskolen på landsplan ligger Esbjerg Kommune ikke i den høje ende, men sygefraværet er højt nok til, at det for alles skyld er nødvendigt at gøre noget ved det. Derfor er jeg glad for, at vi gennem et konstruktivt samarbejde nu sætter et forløb i gang, hvis formål er at øge trivslen og nedbringe sygefraværet, siger skolechef i Esbjerg Kommune, Henrik Schou.

- Det er for alle parter en ulykkelig situation, når en ansat er syg. Skolen og undervisningen har kun en chance for at lykkes ved tilstedeværelsen af en rask, kendt, uddannet og velforberedt underviser. Det må være i alles interesse at skabe sådan en situation, siger Kenneth Nielsen fra Esbjerg Lærerforening.

Også pædagogernes fagforbund, BUPL, har positive forventninger til task forcens arbejde.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden