TV der bevæger dig

Team Esbjerg klar til næste Champions League-kapitel

Maria Mose Vestergaard fra Team Esbjerg fra en tidligere kamp er med i truppen mod FC Midtjylland. Foto: Anders Kjærbye, Scanpix Denmark

Team Esbjerg møder søndag eftermiddag FC Midtjylland i Ikast i den første kamp i Champions Leagues hovedrunde.

En hjemmesejr på 10 mål over RK Krim Mercator og to sikre sejre over de mangedobbelte svenske mestre, IK Sävehof, har bragt Team Esbjerg til hovedrunden i Champions League, hvor der bliver skruet yderligere op for niveauet.

Her venter de forsvarende CL-mestre fra CSM Bucuresti, ungarske Györ og dagens modstander, FC Midtjylland, i en gruppe med seks hold fra to af efterårets grupper.

Læs også Vestjyske kvinder spillede sig til udebanesejr

 - Vi er endt i en dynamitpulje, som FC Midtjylland har kvalificer t sig til ved at vinde alle tre hjemmekampe i sin indledende gruppe og præstere nogle af de bedste resultater af et dansk klubhold i nyere tid. Stor respekt herfra, siger Team Esbjergs cheftræner, Lars Frederiksen, forud for søndagens arvefjendeopgør mellem de to seneste sæsoners DM-finalister i den hjemlige liga.

Det er næppe realistisk, at begge danske hold går videre, så de indbyrdes kampe er ekstra vigtige, selvom Team Esbjerg ikke satser alt på de  europæiske kampe.

Vores fokus er ikke på at nå kvartfinalen,

Lars Frederiksen, cheftræner, Team Esbjerg

- Vores fokus er ikke på at nå kvartfinalen, for vi er i denne sæson ikke i en position, hvor vi kan satse 100 procent på begge turneringer. Det skal dog ikke forhindre os i at gå efter at opnå gode resultater i Champions League. Vi tror på, at vi kan vinde i Midtjylland, men det kræver, at vi er dygtige, heldige og har stolpe ind, siger Lars Frederiksen til Team Esbjergs hjemmeside.

Team Esbjerg vandt årets første sejr midt i ugen med 27-22-sejren over SK Aarhus - og det gav tiltrængt selvtillid, også selv om modstanderne i  Champions League er af en helt anden styrke.

- Vi arbejder fortsat på at få vores spil til at fungere. I kampene mod FC Midtjylland bliver der oftest ikke scoret så mange mål, og defensiven vil få stor betydning søndag eftermiddag. Vi skal passe på deres stærke kontrafase, og det gør vi bedst ved at få afsluttet vores angreb, så vi kan nå på plads i forsvaret, siger Lars Frederiksen.

Team Esbjerg har to point med over i Gruppe 2 i hovedrunden, mens FC Midtjylland har fire. CSM Bucuresti indledte fredag hovedrunden med at spille 26-26 mod Larvik HK og efterlod dermed esbjergenserne på sidstepladsen inden søndagens kamp i Ikast.

Kampen kan ses på TV S Sport 1 kl. 15.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu