Tenniscifre i sikker ishockeysejr

Esbjerg Energy fik endnu en sejr på Sjælland. Rødovre fik klø 6-0.

Esbjerg Energy skøjtede sig fredag aften til en sikker sejr. Dermed er holdet fortsat lige i hælene på de to førende hold Sønderjyske og Frederikshavn.

Der var ikke meget tvivl om udfaldet af kampen mod Rødovre Mighty Bulls. Esbjergenserne sad solidt på kampen og keeper Jeff Frazee kunne med 6-0 sejren samtidig glæde sig over et shut-out.

Allerede søndag går turen igen mod Sjælland. Her skal Esbjerg Energy møde Gentofte i grundspillets sidste udekamp.

Lidt mere jævnbyrdigt blev det i Vojens, hvor Sønderjyske tog imod Herning Blue Fox. Først i 3. periode lykkedes det for hjemmeholdet, at få pucken i mål. Sønderjyske vandt 2-0 og er fortsat på andenpladsen i Metal-Ligaen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.