TV der bevæger dig

Thyge Nielsen: Det er træls

04:42

1 af 2

Thyge Nielsen lægger ikke skjul på, at situationen omkring Bios ikke er speciel positiv.

00:53 Luk video

Bios er pressede, efter Region Syddanmark torsdag afholdte et hasteindkaldt pressemøde. Og en af de store fortalere for Bios, Thyge Nielsen, der er formand for det præhospitale udvalg, er ikke længere ligeså positiv omkring det selskab, der skal stå for ambulancedriften i regionen fra tirsdag.

- Jeg har udtalt tidligere i dag, at det er rigtig træls. Det er ret slemt. Jeg har haft stor tiltro til Bios, og ligesom Stephanie Lose har sagt, så er vi i gang med at gennemgå de oplysninger, de har givet os, og det er jo så det, vi skal bruge nogle timer på her. Og så indkalder vi regionsrådet til møde i morgen, siger Thyge Nielsen på pressemødet.

Thyge Nielsen har du stadivæk stor tiltro til Bios?

- Jeg har sagt, og det vil jeg gerne gentage. Jeg synes, den her situation er rigtig træls.

Men har du stadigvæk tiltro til Bios?

- Jeg har sagt, at jeg synes, det er træls, det vi er ude i her.

Thyge Nielsen vil dog gerne garantere, at der kører ambulancer i regionen på tirsdag.

- Jeg vil sige, at der kører ambulancer på tirsdag, men jeg kan godt være spændt på, om det er Bios.

Se spørgsmålene til Thyge Nielsen på pressemødet her:

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden