TV der bevæger dig

Tønder-musiker: Min top 5-liste til festivalen

Se listen med de fem, som Jacob Dinesen bare ikke vil gå glip af på Tønder Festival.

Tønder Festival flyder over med gode musikere. Ingen når dem alle. Se en af musikernes egen liste over, hvem han bare SKAL se.

Tønder Festival er et overvældende udbud af musikere, du gerne vil opleve, men der er flere, end du kan nå. Du må vælge.

Her er Tønder-musikeren Jacob Dinesens valg. TV SYD gav ham opgaven: Nævn fem navne, som du bare SKAL nå på festivalen. 

Programmet på Tønder Festival er så alsidigt og spændende, at jeg har meget svært ved at slå ned på KUN 5 kunstnere

Jacob Dinesen, musiker fra Tønder

- Jeg må ærligt indrømme at udvælge fem kunstnere er noget af en udfordring. Programmet på Tønder Festival er så alsidigt og spændende, at jeg har meget svært ved at slå ned på KUN 5 kunstnere, fortæller han til TV SYD.

 

Her er Jacob Dinesen fem bud:

 

1. Signe Svendsen

- Jeg har fulgt Signe Svendsen i et par år. Hendes sidste to albums "Rift" og "Kun de faldne rejser sig igen", bevæger sig i et univers, jeg synes er meget spændende. Jeg finder hendes sangskrivning meget fascinerende, og jeg kan godt lide hendes intimitet på scenen.

 

2. Rosanne Cash

- Rosanne Cash er et navn som jeg bliver nødt til at opleve. Hendes sangskrivning og samarbejde på netop det område med John Leventhal, synes jeg er utroligt spændene. Jeg tror, det bliver en meget speciel aften.

 

3. Jonah Blacksmith

- Som folk/roots/americana musiker i Danmark er det næsten umuligt ikke at falde over Jonah Blacksmith. Jeg har set dem før og jeg synes at deres live optrædener har en meget speciel stemning, i et flot musikalsk univers.

 

4. The Avett Brothers

-Jeg hørte The Avett Brothers, da de spillede på Tønder første gang i 2011. Jeg kan godt forstå, folk er vilde med dem.  Jeg kan godt lide deres sound og udtryk. Jeg glæder mig til et gensyn på Open Air scenen.

 

5. Big Daddy Wilson

- Jeg har en stor forkærlighed for blues. Big Daddy Wilson har en stemme og en nerve, der går rent ind hos mig. Han har en fed sound, der er meget old school og som jeg holder meget af.  Jeg kendte ham ikke, før jeg så hans navn på programmet.

 

Jacob: - Igen, det er kun fem kunstnere, og jeg kunne blive ved: Anderson East, Jason Isbell, Tina Dickow, Hudson Taylor, The Blind Boys Of Alabama, Treacherous Orchestra, Eric Bibb, listen er lang.

Sådan ser Jacob Dinesens nye cd ud.

 

Hvis du ikke allerede kender Jacob Dinesen, så læs her:

Alex Nyborg Madsen fra DR’s P4 har kaldt 20-årige Jacob Dinesen for et af de største talenter herhjemme de senere år. Rundt om i landet er man ved at opdage sangskriveren og musikeren fra Tønder, der i løbet af få år har manifesteret sig på den danske folkroots-scene. 

Læs også Tønder Festival tyvstarter

Jacob Dinesen begyndte at spille guitar som 12-årig og har udviklet sig til en ferm musiker og sangskriver med inspiration fra folk, rock og americana. Han har optrådt mange gange sammen med sangskriverveteranen Allan Taylor og turnerer også med guitaristen Mikael Pedersen. Et sangskriverophold i Austin Texas for nogle år siden satte skub i karrieren, og i 2015 udgav han albummet ”Count The Ways”. Jacob Dinesen optrådte første gang på P4-Scenen på Tønder Festival 2012. Sidste år gav han flere koncerter på festivalen og er efter et travlt år med spillejob mange steder herhjemme tilbage på hjemmebanen igen i 2016.

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden