TV der bevæger dig

Trafikken til og fra Fredericia er meget påvirket af branden

En lang række tog kan ikke passere Fredericia. Al trafik til havnen er umulig og branden vil påvirke trafikmønsteret i hele Fredericia torsdag.

Hele havneområdet er spærret og al trafik til havnen er umulig. Det betyder, at alle lastbiler, der er på vej til havnen med gods skal holde sig væk fra Fredericia-området.

- Vi opfordrer lastbiler til at stoppe på rastepladser og andre steder et godt stykke fra Fredericia og afvente situationen, da der ikke er plads til dem i nærområdet, lyder det fra  lederen af indsatsen i Fredericia, vicepolitiinspektør Verner Pedersen, Sydøstjyllands Politi.

DSB er også ramt. De gennemgående tog mellem Nord- og Østjylland og Sjælland kører ikke mellem Odense og Fredericia. og der er indsat togbusser. De gennnemgående tog mellem Esbjerg/Sønderborg og Fyn/Sjælland kører normalt, da de ikke passerer nær brandstedet. DSB opdaterer løbende om situationen.

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden